Bente Svendsen

Broderi har jeg haft kendskab  til og praktiseret siden jeg gik i skole og som ung var det korstings broderi på  hørlærred, klokkestrenge og andet.

Senere er det blevet til frit moderne broderi, med klassiske broderi sting og maskinbroderi,  der er mit interessefelt.

Kurser i Broderi, fra 2000 og frem:

Uge kurser: Skals håndarbejds skole, i egne mønstre og frie sting.

8  efteruddannelses moduler i Dansk husflid, i Moderne broderi med Bettina  Andersen.

Mine broderier har indtil nu været små puder, mindre billeder, tasker og postkort.

Som mål har jeg at sy lidt større billeder i maskinbroderi.

Glæder mig over at være med i denne gruppe af brodeuser, hvor vi i fælles forum er til inspiration for hinanden.

 

 

 

Grøn taske

Refleksion over stramaj.

Mine første større broderier syede jeg på stramaj, gik selv i den lokale broderiforretning ”Bella Broderi” på Frederikssundsvej i Brønshøj i 1960, jeg var da 13 år og købte uldgarnet lidt af gangen og fik en god snak med ”damen” undervejs i processen.

I mange år syede jeg tællesyning på hørlærred, Clara Wæver, klokkestrenge oa.

Sidst i 70érne holdt jeg op med at brodere og strikkede hønsestrik og syede tøj til min datter.

I 2000 fik jeg broderinålen frem igen på Skals Håndarbejdsskole.

I 2008 startede jeg uddannelse i frit broderi hos Bettina Andersen i Dansk husflid, her kom mit første stramaj ind i en retropude, sat sammen med  stof  hvorpå jeg med frie sting syede konturerne af blomsterne fra stramaj stykket og fik en aflang pude med gammelt og nyt. Min mor havde gemt mine 2 stramaj syninger de var aldrig blevet monteret.

sommer 10-2 015

I et af modulerne hos Bettina, skulle vi sy stramaj, jeg var skeptisk, det havde jeg lagt på hylden, aldrig mere stramaj, når man kunne sy helt frit.

Vi skulle lægge et billede ind i DMC`s program og få et mønster og numre til garnet der skulle bruges til syningen

Jeg valgte et billede fra min fjeldtur, irgrønt mos og lidt klippe, vi måtte op på 25 farver for at skabe det bedste resultat. Jeg fik broderet det på stramaj, men det mønster var meget krævende at sy, da nuancerne kom frem ved 3-5 sting i hver farve både op, ned og hen. Ingen bundfarve.

013

Men lidt sjovt at have sit helt eget motiv.

Da Tine efterlyste brodøser til at sy, havde jeg en del egen tid i disse uger, og tænkte stramaj igen kunne være en opgave. Da jeg så mønsteret med helt lige afgrænsede felter, blev jeg glad, tænkte det var overkommeligt. Godt nok ret stort 50 gang 50 cm.

019 - Kopi

Det har været afstressende at sidde og sy, bundfarven var lidt længe om at være på højde med de første mindre mønstre og virkede trivielt. Men da de små mønstre skulle sys, kunne jeg lige nå et og så et mere, det virkede hurtigere.

Bente Svendsen

Tine Wessels` bog :Korssting NU er netop udkommet (maj 2015).

 

 

 

2 tanker om "Bente Svendsen"

  1. hej.
    jeg syntes du er mega dygtig men kan du hjælpe mig.
    jeg er begyndt på en pude af stramaj man deler puden ind i felter og syr den ene vej men en farme vender og syr med en anden farve og så bliver det klippet op og dampet da kommer der små pyramider frem det er noget jeg har lært af min bedste men nu husker jeg det ikke mere vil blive mega glad hvis du kan regne den ud eller måske kender den
    mange hilsner fra karin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi mixer hånd- og maskinbroderi