Tag-arkiv: World embrodery day

Lidt fra Verdensbroderidagen 2016

Verdensbroderidagen 2016 i Helsingør ved Kulturværftet, blev afholdt i både sol og regn, med udsigt til Kronborg og færge sejlads til Helsingborg.

Verdensbroderidag+2016+(3+of+11)
Så er der gang i striberne

Der kom fra starten en del og satte sig ned med broderier, der blev hygget og snakket rundt om bordene, imens ”Striberne” blev gjort klar til at brodere på, enkelte blev broderet færdige på dagen.

Verdensbroderidag+2016+(1+of+1)
Flere der broderer striber, med ordet “fred”

Der blev delt sedler ud med tidsfrist og adresse til hvor ”Striberne for fred” kan sendes til og komme med på udstilling på Biblioteket i Kulturværftet i november 2016. Se:adresse i vejledningen.

Fra Helsingborg lokalgruppe i Täcklebobroderiakademin, kom mange og var med, spændende at udveksle ideer til hvordan det frie broderi kan give mening at sy i en gruppe.

Det var en vindstille dag så vi kunne sidde ude, med halvtag over og på denne måde var vi meget synlige blandt de der færdedes forbi, bl.a. turister. Mange stoppede op og læste manifest og så på de allerede færdige broderede ”Striber for fred”.

Vi, som arrangører, fortalte flittigt om hvad verdensbroderidagen står for.

Verdensbroderidag+2016+(11+of+11)

Helsingør dagblad kom forbi, snakkede med deltagerne og tog billeder, det blev en fin lille artikel.

En rigtig god dag, som må gentages i 2017, broderihilsner Rikke Ruff, Broderi Bureauet, Annelise Olsen og Bente Svendsen, Broderimixerne.dk

IMAG0395

Her er lidt billeder af de opstillede standere

P1000646

Verdensbroderidag+2016+(5+of+11) P1000649 P1000648

IMAG0397 IMAG0396

Ny udgave af motivet til verdensbroderidagen 2016

Her er så en ny færdig udgave af årets motiv. Det er Hanne der har broderet det:

P1000060a
Hanne

Her er et billede af et motiv som Bente er i gang med

P1000061a
Bente

Denne ”Stribe for fred” er tegnet ud fra de store bogstaver ( se vejledning på denne hjemmeside ), derefter er der malet graffiti streger med dækkende stoftrykfarve, disse farver skal nu syes over med forskellige broderisting i garnfarver der passer til det malede.

Verdensbroderidagen 30. juli 2016

Så er der nyt om Verdensbroderidagen 2016.

Motivet vil i år være en “tegneserie stribe” med graffiti bogstaver der danner ordet fred.

Annelise Olsens 1. broderi.
Annelise Olsens 1. broderi.

Arbejdsgruppen, bestående af Bente Svendsen og Annelise Olsen, begge fra Broderimixerne, og Rikke Ruff fra Broderi Bureauet, er nu færdig med oplægget til Verdensbroderidagen 30. juli 2016.

Der vil igen være en gruppe, der vil sidde og brodere foran Biblioteket i Helsingør. De vil være der fra kl. 11 -16

Der vil være et mindre antal færdig syede røde stykker stof, parate til broderi, til salg på dagen. Ligeledes vil der som vanlig være et udvalg af broderi garner til fri afbenyttelse.

Du kan også selv tage dit eget røde stykke stof og garner i forskellige farver med.

Yderligere oplysninger, vejledning og skabeloner finder du her

Åbning af fredsrose udstillingen

Den 23. november åbnede udstillingen af fredsroserne på Helsingør bibliotek.

Ingrid Eggimann-Jonsson, som har skrevet bogen hvori vi fandt fredsrosen, deltog. Hun bor til daglig i Schweitz og du kan læse mere om hende hér 

Det var en dejlig eftermiddag og husk at det er muligt at se udstillingen indtil d. 4. januar 2015. (Hvis du aldrig har set biblioteket i kulturværftet er det alene turen værd 🙂 og Kronborg og søfartmuseet ligger lige ved siden af.

Her er et par billeder fra dagen:

Ingrid Eggimann-Johnsson, Bente og Annelise
Ingrid Eggimann-Johnsson, Bente og Annelise
Anmeldelse fra Helsingør dagblad 24. november
Anmeldelse fra Helsingør dagblad 24. november
Annelise fra Broderimixerne og Margot fra biblioteket

Helsingør Dagblad 24.nov. 2014 2 001

Ophavs-kvinden til fredsrosen kommer til Helsingør

Vi er så heldige at ophavs-kvinden til fredsrosen, Ingrid Eggemann- Jonsson, kommer til Helsingør, når udstillingen af fredsroserne åbner officielt.

Rosen er jo taget, med hendes tilladelse, fra hendes dejlige bog: Rosenbroderier og andre teknikker

Den 23. november kl. 14 er der fernisering i biblioteket i Kulturværftet, Helsingør. Alle er velkomne.

P1040366