Hanne, Bente og Karina fra vores gruppe, er nu færdige med de 8 moduler som udgør en efteruddannelse i moderne frit broderi. De udstiller sammen med 3 andre, nogle af de ting de har lavet under uddannelsen. Nedenstående er taget fra deres pressemeddelse, som kan findes som pdf fil her
Frit broderi – Afgang 2015
11. -25. januar 2015.
Åbningstider: tirsdage, torsdage 13-17 og lørdage, søndage 11-16
Søndagene d. 11. Og 25. januar kan du møde udstillerne kl. 14-16
Brodøsens Værksted, Isafjordsgade 13, Islands Brygge.
Frit broderi er en spændende og inspirerende måde at arbejde med
tekstile materialer.
Vi er 6 brodøser, der holder afgangsudstilling i januar 2015. Fælles for os er, at vi har arbejdet med frit broderi gennem 8 kursusmoduler i Fora’s regi.
De udstillede værker er skabt på baggrund af oplæg fra underviser
Bettina Andersen, som har sørget for at inspirationen til de udstillede kunstværker er kommet mange steder fra som fx naturen, bygninger eller fotos. Alle broderier har deres helt eget fokus og udtryk, der viser forskelligheden hos os, når vi arbejder med nye udtryksformer og forskellige tekstile materialer, ud fra de givne opgaver.
Det har givet en stor faglig og personlig udvikling, at arbejde med de
mange opgaver under forløbet, gennem vurderinger og snakke
undervejs om hvordan broderierne fik det bedste udtryk.
Udstillingen viser et udsnit af vores broderier, broderet i hånden og på maskine, nogle begge dele, på og med mange forskellige tekstile
materialer, til vores egne værker.
Frit Broderi -afgang 2015
Udstillerne er:
Margrethe Ingeman, Hanne Elm-Larsen, Kirsten Hays,
Anette Høj, Bente Svendsen og Karina Miethe Madsen.