Verdensbroderidagen 30. juli 2019

Klokken 10 – 16, Kulturværftet Helsingør, Allé gade 2, 3000 Helsingør.

Margrethe

Årets Tema: Fred mellem mennesker en hjerte sag. 

Lad os samle os for 6. gang og lad nålen og tråden ”tale” om fred og frihed mellem mennesker. At have hjertet på rette sted.

Årets motiv hjerter.

Hjerterne kan være både 2 og 3 dimensionale.

Hvis de broderes på stof skal baggrunds stoffet være 25 x 25 cm i færdigt mål.

Baggrunden skal være lys sandfarvet.

Hvis det er 3 dimensionalt, skal det fyldes og udstyres med ophæng. De må gerne være i forskellige størrelser. Dog ikke under 15 cm i højden.

Annelises 3 dimensionale hjerte på vej.

Vi glæder os til at se mange gæster til arrangementet. Alle kan deltage også selv om man aldrig før har broderet. Børn kan også deltage sammen med en voksen

Der vil være erfarne brodøser til at hjælpe processen i gang.

Årets motiv sys på lyst sandfarvet stof. Har du ikke noget er det muligt at købe et stk for 20 kr. Der er også lidt tråd til rådighed.

Selvom du ikke har mulighed for at komme til Helsingør på dagen kan du deltage og sende dit bidrag.

Et forslag til form og størrelse på et hjerte kan du finde hér

Broderierne/hjerterne afleveres senest den 1. september på adressen:

Olsen, Lindehøj 33, 3000 Helsingør.

De vil efterfølgende blive fotograferet og udstillet på Hornbæk bibliotek fra den 1. oktober til den 28 november.

HUSK retur-kuvert med din adresse og frimærke, så bliver det sendt tilbage.

Mange hilsener

Annelise Olsen, Margrethe Ingeman og Bente Svendsen

Vi mixer hånd- og maskinbroderi