Verdensbroderidagen 30. juli 2016

Verdensbroderidagen 2016 bliver afholdt den 30. juli 2016 i Helsingør foran Kulturværftet mellem kl. 11 og 16. I tilfælde af regnvejr trækker vi indenfor i Helsingør biblioteks foyer.

Årets motiv er: Fred

Mønster og vejledning ligger hér.

Bundfarven er i år rød og motivet graffiti bogstaver der danner ordet FRED.

Motivet sys med frit hånd/ maskinbroderi med sting og farver efter eget valg. Har du lyst til at deltage, men usikker på hvordan du skal brodere, kan du få vejledning på dagen.

De færdige broderier vil blive udstillet på biblioteket Kulturværftet. Datoen er endnu ikke bestemt.

Samtidig vil de blive fotograferet og indgå i et fotoarkiv med de foregående års motiver.

Hvis dit broderi skal være med på udstilling og i fotoarkivet, skal det være arrangørerne i hænde senest d. 15.september 2016.

Adressen kan du finde i vejledningen.

Ønsker du dit broderi returneret, kan du aflevere eller fremsende en frankeret kuvert med navn og adresse. Husk navn på dit broderi.

Medbring sømmet stof, broderi tråd, nål og saks og kom til en hyggelig dag. I Kulturværftets cafe, er der mulighed for at købe kaffe/the og frokost til rimelig priser. Kulturværftets adresse Allégade 2, 3000 Helsingør Kulturværftet ligger 5 min gang fra Helsingør station se kort her: www.google.dk/maps/place/Kulturværftet

Vi glæder os til at se dig til Verdensbroderidagen

 

Vi mixer hånd- og maskinbroderi