Så er oplægget til Verdensbroderidagen 2017 i Helsingør her.
Det foregår som sædvanligt foran Kulturværftet i Helsingør.
Teksten finder du herunder og neden for teksten i blåt, er der links til teksten og skabeloner lige til at printe ud.
VERDENS BRODERIDAGEN
– den fejres altid d. 30 Juli kl. 11-16:00. – og DU er hermed
inviteret !!
I år, 2017, er det en søndag, så der er rig mulighed for at pakke både picnic-kurven og sykurven og drage til Helsingør ved Kulturværftet for at Brodere for Fred, ude i det fri ! Ingen af delene er gået af mode – så alle kan deltage, både store og små. Vi har brug for rolige stunder i livet til eftertænksomhed; og det kan udmærket foretages i fællesskab med nål og tråd.
Årets motiv er: Blade og farven er Grøn
Du vælger selv om dit broderi skal udføres på et stk. grønt stof med målene: 18 x 25 cm.(+ ombuk) eller om du vil arbejde tredimensionelt fx. et blad udskåret i filt.
Du kan frit benytte håndbroderi og/eller maskinbroderi.
Skitser & skabeloner til tre blad varianter finder du på:
www.broderimixerne.dk/verdensbroderidagen-2017
Kan du ikke deltage på selve dagen kan du sende dit Blad-broderi til:
Olsen, Lindehøj 33, 3000 Helsingør, senest d. 10 August incl. frankeret returkuvert med navn.
Den kollektive Verdens Broderidags Blad-udstilling vil finde sted på Biblioteket Kulturværftet fra d. 29.09.17 til 12.11.17
Bladene vil blive vist som henholdsvis vægophæng og som noget nyt i år, tilmed som frit svævende 3D-Blade.
Vi glæder os til at se dig – husk at medbringe sygrej, stof og mormor-posen med alle mulige broderigarner. I begrænset omfang vil det være muligt at købe et stk. grønt stof el. filt, mål: 18 x 25 cm. for en tyver.
Desuden vil der være et mindre udvalg af garner til frit brug, på dagen.
På gensyn – de Bedste Broderihilsner fra
Annelise, Bente og Margrethe fra Broderimixerne og Rikke fra BroderiBureauet.
KULTURVÆRFTET Allégade 2. HELSINGØR
Blade skabeloner 2017 pdf fil
2017 VERDENS BRODERIDAGEN tekst Word fil
VERDENS BRODERIDAGEN 2017 tekst pdf fil