Verdensbroderidagen 30. juli 2024

Broderimixerne arrangerer ikke længere Verdensbroderidag i Helsingør, men vil gerne reklamere for arrangementet i Hundested:

VERDENS BRODERIDAGEN I HUNDESTED
Tirsdag den 30. juli 2024 kl. 11.00 – 15:00

Hvert år fejres Verdens Broderidagen på samme dato; den 30. juli – ugedagen
ændrer sig naturligt, i år falder mærkedagen på en tirsdag.

Broderi for FRED er vigtigere end nogen sinde.

Du er hermed inviteret til at deltage i dette arrangement, enhver kan bidrage og
være med eller blot kigge forbi. Borde og bænkene på torvet, vil danne ramme om
dette broderifællesskab – ude i det fri.

Temaet i år er: FISKEKUTTER

Vi sender en hilsen til de blå legendariske trækuttere samt til langsom transport,
langsom luksus og langsomt håndarbejde. En dag med broderi i fokus.

Vi sætter hinanden stævne på Gubbentorvet, Nørregade 11 B, Hundested fra kl.
11.00 – 15:00.

Hvis vejret ikke er med os – vil der på hjemmesiden og på sociale medier blive
meddelt, hvor arrangementet så bliver afholdt.
Stoffet vi vil brodere på SKAL være i en lyseblå nuance. Medbring også gerne
broderigarn og sygrej. Yderligere oplysninger, skitsen m.m. kig her:
www.halsnaes.husflid.dk eller skriv til info@halsnaes.husflid.dk
PS. Giv selv din kutter et navn eller ciffer på kutterskiltet.
De færdigbroderede Fiskekuttere vil senere på året kunne indgå i en kollektiv
Broderiudstilling i lokalmiljøet.
Tøv ikke – kom trygt og vær med til denne Fredfyldte broderi-event og få
Ro i Sjælen.
Arrangør: De Kreative Halsnæs Husflidsforening, v/ Susanne Jelager og Rikke Ruff

Invitation, tryk her 
Tegning af Fiskekutter tryk  her
Om Verdensbroderidagen i Hundested 2024 tryk her  (Ovenstående tekst, som plakat)